Indhold
AI Act er EU’s forordning om kunstig intelligens. For en almindelig virksomhedshjemmeside er det artikel 50 om gennemsigtighed, der betyder noget, og den har gældt siden 2. august 2026. Kort sagt: Taler besøgende med en chatbot, skal de vide, at det er en AI. Viser I realistiske AI-billeder eller AI-video af personer, steder eller begivenheder, skal det fremgå, at de er kunstigt skabt.
Reglerne om højrisiko-AI, som fylder mest i debatten, rammer ikke en almindelig hjemmeside. Artiklen er ikke juridisk rådgivning. Bruger I AI til at vurdere jobansøgere, kreditværdighed eller lignende, skal I tale med en advokat.
Udbyder og idriftsætter: hvem der har pligten
Loven skelner mellem udbyderen, der laver AI-systemet (fx OpenAI, Tidio eller Wix), og idriftsætteren, der bruger det. På jeres hjemmeside er I idriftsætter. Nogle pligter ligger hos udbyderen, andre hos jer:
| Situation | Hvad loven kræver | Hvem |
|---|---|---|
| Chatbot på siden | Brugeren skal informeres om, at det er en AI, medmindre det er åbenlyst | Udbyderen skal bygge det ind. I skal sørge for, at det faktisk står der |
| AI-genererede billeder, video, lyd og tekst | Maskinlæsbar mærkning, fx vandmærke eller metadata | Udbyderen af værktøjet |
| Realistiske billeder og video af rigtige personer, steder eller begivenheder (deepfakes) | Oplys tydeligt, at det er kunstigt skabt | Jer |
| AI-tekst om emner af offentlig interesse | Oplys, at den er AI-genereret, medmindre et menneske har redigeret den og står inde for den | Jer |
| Ydelses- og produkttekster skrevet med AI og redigeret af jer | Ingen mærkningspligt efter AI Act |
Udbydernes maskinlæsbare mærkning af AI-indhold har for systemer, der allerede var på markedet før 2. august 2026, fået frist til 2. december 2026 med EU’s ændringsforordning, digital omnibus om AI, der trådte i kraft i juli 2026. Pligten til at oplyse om chatbots og deepfakes blev ikke udskudt. Overtrædelser af artikel 50 kan give bøder på op til 15 mio. euro eller 3 % af den globale omsætning; for små og mellemstore virksomheder gælder det laveste af de to beløb. Se forordningen på EUR-Lex, artikel 50 og 99.
Chatbotten: sådan skriver I det
Skriv det i chatvinduet, før den første besked, og giv en vej til et menneske:
<div class="chat__intro" role="note">
Jeg er en AI-assistent og kan tage fejl. Vil du hellere tale med et menneske,
så ring på <a href="tel:+4512345678">12 34 56 78</a>.
</div>Giv ikke chatbotten et menneskenavn og et foto af en medarbejder. Det er netop den situation, reglen skal forhindre. Se AI-chatbot på hjemmesiden.
AI-billeder på siden
Illustrationer, grafik og tydeligt tegnede billeder er ikke deepfakes. Et fotorealistisk billede af “vores team”, “vores værksted” eller “en kunde, der er glad for sit nye køkken”, lavet med AI, er mere problematisk. Det kan kræve mærkning efter AI Act, og det er vildledende efter markedsføringsloven, hvis det ligner jeres rigtige folk eller jeres rigtige arbejde.
Den nemme regel: Brug rigtige billeder af jer og jeres arbejde. Bruger I realistiske AI-billeder, så skriv det i billedteksten:
<figure>
<img src="/billeder/tag-illustration.webp" width="1200" height="800"
alt="Illustration af et tag med solceller">
<figcaption>Illustration lavet med AI.</figcaption>
</figure>Mange AI-værktøjer gemmer en mærkning i billedets metadata. Den forsvinder nogle gange, når billedet komprimeres. Google anbefaler generelt den slags metadata, og sælger I varer via Google Merchant Center, kræver Google, at AI-genererede billeder har mærkningen (IPTC-feltet DigitalSourceType); se Googles vejledning.
AI-tekster
Tekster om jeres ydelser, som I har skrevet med hjælp fra AI og selv har rettet og står inde for, skal ikke mærkes efter AI Act. Reglen om AI-tekst gælder tekst, der skal informere offentligheden om emner af offentlig interesse, og kun når ingen har haft redaktionelt ansvar. For de fleste virksomheder er det vigtigste spørgsmål ikke loven, men om teksten er god nok til at overbevise kunder og Google.
Det skal I gøre nu
- Lav en liste over AI på siden: chatbot, automatisk oversættelse, AI-billeder, AI-tekster, AI i formularer eller booking.
- Chatbot: Tjek, at den siger, at den er en AI, før samtalen starter.
- Billeder: Erstat realistiske AI-billeder af “jeres” folk og projekter med rigtige, eller mærk dem.
- Leverandører: Spørg chat- og AI-udbyderne, hvordan de overholder artikel 50.
- Medarbejdere: Sørg for, at dem, der bruger AI-værktøjerne, ved, hvad de kan og ikke kan. Artikel 4 om AI-kompetencer pålægger virksomheder, der bruger AI, at understøtte det, men kræver ikke et bestemt niveau eller kursus.
- Privatlivspolitik: Skriv, hvilke AI-tjenester der behandler data fra siden; se GDPR og cookies.
- Gentag listen, hver gang der kommer et nyt AI-værktøj på siden.
Tjekliste
- Chatbotten siger tydeligt, at den er en AI, og der er en vej til et menneske.
- Ingen chatbot med menneskenavn og medarbejderfoto.
- Realistiske AI-billeder af personer, steder og begivenheder er mærket eller erstattet.
- AI-mærkning i billedfiler fjernes ikke med vilje.
- AI-tekster er redigeret af et menneske, der står inde for dem.
- Leverandørerne kan forklare, hvordan de overholder artikel 50.
- Privatlivspolitikken nævner de AI-tjenester, der behandler data.
AI Act er én af de regler, en hjemmeside skal overholde. De andre er beskrevet i GDPR og cookies og webtilgængelighed.
Kilder
- Forordning (EU) 2024/1689 (AI Act), artikel 4 (AI-kompetencer), artikel 50 (gennemsigtighedskrav), artikel 99 (bøder) og artikel 113 (anvendelsesdatoer), EUR-Lex.
- Forordning (EU) 2026/1744 af 8. juli 2026 (digital omnibus om AI), overgangsperiode for artikel 50, stk. 2, til 2. december 2026, EUR-Lex.
- Google Search Central, Google Search’s Guidance on Generative AI Content on Your Website.
