Webtilgængelighed: loven, WCAG og de 10 ting, der løser det meste

Indhold

Hvem er omfattet af loven?
Hvad kravene betyder
De ti ting, der løser det meste
Det, der ikke virker
Sådan tester I
Hvad det koster
Tjekliste
Kilder

Webtilgængelighed betyder, at en hjemmeside kan bruges af alle, også dem, der ikke ser, hører eller bevæger sig som flertallet: folk med nedsat syn, der bruger skærmlæser eller zoom, folk, der kun bruger tastatur, folk med farveblindhed, ordblindhed eller nedsat hørelse. WHO anslår, at 1,3 milliarder mennesker, omkring hver sjette, lever med et betydeligt handicap, og tallet stiger med alderen.

Siden 28. juni 2025 er det også et lovkrav for en del private virksomheder, ikke kun det offentlige. Her er, hvem der er omfattet, hvad kravene konkret betyder, og de ti ting, der løser det meste på en almindelig virksomhedsside. Det meste af det er samtidig god SEO, og det er ikke tilfældigt.

Hvem er omfattet af loven?

Offentlige organer har været omfattet siden 2018 (webtilgængelighedsloven, der følger et EU-direktiv, med Digitaliseringsstyrelsen som tilsyn). Det gælder kommuner, regioner, staten og de institutioner, de driver, og kravet er, at sider og apps lever op til standarden WCAG 2.1 på niveau AA og har en tilgængelighedserklæring.

Private virksomheder blev omfattet med det europæiske tilgængelighedsdirektiv (direktiv 2019/882, European Accessibility Act), der gælder i Danmark fra 28. juni 2025 som lov om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester, kaldet tilgængelighedsloven. Den gælder kun tjenester til forbrugere, ikke mellem virksomheder, og omfatter blandt andet:

Webshops, apps og andre e-handelstjenester, hvor forbrugere kan indgå en aftale om køb af varer eller ydelser
Banker og andre finansielle tjenester til forbrugere
Elektronisk kommunikation, altså tele- og internetudbydere
Persontransport: billetsalg, rejseinformation, apps
E-bøger og læseprogrammer
Tv- og streamingtjenester

Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget. Det vil sige færre end ti årsværk og højst 2 millioner euro i årlig omsætning eller balance, og begge betingelser skal være opfyldt. Sælger I varer eller ydelser til forbrugere online og er større end det, er jeres webshop omfattet, også hvis den fandtes før juni 2025; vejledningen om e-handelstjenester gennemgår, hvad det betyder for en webshop. Direktivets overgangsordninger frem til 28. juni 2030 handler om produkter, fx betalingsterminaler, som en tjeneste allerede brugte, og om aftaler indgået før skæringsdatoen. De giver ikke en eksisterende webshop udsættelse. Og uanset lovkrav: Meget af det samme gør siden lettere at forstå for Google, og kunderne mærker det.

Ud over selve tilgængeligheden skal I beskrive tjenesten, og hvordan den opfylder kravene, i et tilgængeligt format. For en webshop skal de oplysninger være til at finde, før kunden handler. I praksis er det en side om tilgængelighed, linket fra footeren.

Det er en kort gengivelse af reglerne, ikke juridisk rådgivning. Er I i tvivl, om I er omfattet, så spørg Erhvervsstyrelsen, der fører tilsyn (Sikkerhedsstyrelsen blev en del af Erhvervsstyrelsen i januar 2026), eller jeres advokat.

Hvad kravene betyder

Standarden bag begge love er WCAG (Web Content Accessibility Guidelines), på niveau AA. Kravene vurderes i praksis efter den europæiske standard EN 301 549, der i den version, lovene har henvist til, bygger på WCAG 2.1; den nye udgave fra 2026 bygger på WCAG 2.2. Byg efter WCAG 2.2, der indeholder alle kravene fra 2.1 plus få nye, så er I dækket begge steder. Standarden er lang, men den bygger på fire principper, der er lette at huske: Indholdet skal kunne opfattes (også uden syn eller hørelse), betjenes (også uden mus), forstås (også uden at kende siden i forvejen) og være robust (virke med hjælpemidler, ikke kun i én browser).

I praksis er det en håndfuld ting, der går igen på næsten alle sider. De står her.

De ti ting, der løser det meste

Alt-tekst på billeder. Hvert billede, der betyder noget, skal have en beskrivelse, en skærmlæser kan læse op. Rent dekorative billeder skal have en tom alt-tekst, så de springes over. Det er det samme arbejde som image SEO.
Kontrast. Tekst skal have et kontrastforhold på mindst 4,5:1 til baggrunden (3:1 for stor tekst, det vil sige fra 18 punkt eller 14 punkt fed). Det er samtidig den hyppigste fejl på nettet: WebAIM fandt i 2026 for lav kontrast på 84 procent af en million forsider, og 96 procent af forsiderne havde mindst én WCAG-fejl. Lysegrå tekst på hvid baggrund, som mange designs bruger, dumper. Tjek det med et kontrastværktøj; der er gratis af dem i alle browsere.
Tastaturbetjening. Alt, der kan klikkes på, skal kunne nås med tabulatortasten og aktiveres med enter eller mellemrum, i en rækkefølge, der giver mening. Prøv selv: Læg musen væk, og kom gennem jeres kontaktformular.
Synligt fokus. Når man tabulerer gennem siden, skal man kunne se, hvor man er. Mange temaer fjerner fokusrammen, fordi den er grim. Lav den pæn i stedet. Nyt i WCAG 2.2: Det fokuserede element må ikke gemme sig helt under en fast menu eller et cookiebanner, og knapper og links skal som udgangspunkt være mindst 24 x 24 pixels.
Overskrifter i rækkefølge. Én H1, derefter H2 og H3 som en disposition. Skærmlæsere navigerer efter overskrifter, og Google læser dem på samme måde. Se H1-tagget og semantisk HTML.
Formularer med etiketter. Hvert felt skal have en label, der er knyttet til feltet, ikke bare en pladsholdertekst, der forsvinder, når man skriver. Fejlbeskeder skal sige, hvad der er galt, og hvor.
Links, der siger, hvor de fører hen. “Læs mere” fem gange på en side er ubrugeligt for en, der får links læst op som liste. Skriv, hvad man kommer hen til. Det er også bedre ankertekst.
Tekst, der kan forstørres. Siden skal virke ved 200 procent zoom uden at indhold forsvinder eller overlapper. Brug relative enheder, og test på en telefon med stor skrift slået til.
Video med undertekster og lyd med transskription. Automatiske undertekster er en start, men de skal rettes.
Ikke kun farve. Fejl i en formular må ikke kun vises med rød kant; der skal også være tekst eller et ikon. Links i brødtekst skal kunne kendes på andet end farven, for eksempel understregning.

De vigtigste af dem i kode:

<html lang="da">

<!-- Spring til indhold, første element på siden -->
<a class="spring-over" href="#indhold">Gå til indhold</a>

<!-- Alt-tekst: beskriv billedet. Tom alt til pynt. -->
<img src="team.webp" alt="Jonathan og Simon ved et skrivebord på kontoret i Aarhus">
<img src="boelge.svg" alt="">

<!-- Felter med rigtige labels, ikke kun pladsholdertekst -->
<label for="email">E-mail</label>
<input id="email" type="email" autocomplete="email" required>

<!-- En knap er en <button>, ikke en <div> med klik -->
<button type="submit">Send</button>

/* Synligt fokus, når man bruger tastaturet */
:focus-visible { outline: 3px solid #1a4fd6; outline-offset: 2px; }

/* Kontrast: #949494 på hvid er ca. 3:1 og dumper.
   #767676 på hvid er ca. 4,5:1 og består. */
.lille-tekst { color: #767676; }

Det, der ikke virker

Der sælges “tilgængelighedswidgets”: et lille ikon i hjørnet, der lover at gøre siden tilgængelig med ét script. De gør det ikke. De kan ændre kontrast og skriftstørrelse oven på siden, men de retter ikke manglende alt-tekster, forkerte overskrifter eller formularer uden labels, og de kan komme i vejen for de hjælpemidler, folk allerede bruger. Den amerikanske forbrugermyndighed FTC pålagde i 2025 udbyderen accessiBe at betale en million dollars for at påstå, at deres widget gjorde sider WCAG-kompatible. Brug pengene på at rette siden.

Sådan tester I

Automatisk: Kør siden gennem Lighthouse i Chrome (fanen Tilgængelighed) eller værktøjet WAVE. De finder typisk 30–40 procent af problemerne, kontrast, manglende alt-tekst og manglende labels; da GOV.UK testede værktøjerne på en side med 143 kendte fejl, fandt det bedste enkelte værktøj 37 procent, og alle ti værktøjer tilsammen 71 procent.
Tastatur: Tab gennem forsiden, menuen og kontaktformularen. Kan I se, hvor I er, og nå alt?
Skærmlæser: Slå VoiceOver til på Mac eller iPhone (eller NVDA på Windows), luk øjnene, og prøv at finde jeres telefonnummer. Det tager ti minutter og lærer jer mere end nogen rapport.
Zoom: 200 procent i browseren. Virker siden stadig?
Rigtige brugere: Er I omfattet af loven, så få en gennemgang af nogen, der arbejder med det til daglig. Automatiske tests rækker ikke til at dokumentere overholdelse.

Hvad det koster

Bygges tilgængelighed ind fra starten, koster det næsten ingenting. Det er valg, der træffes alligevel: farver, overskrifter, formularer, billeder. Skal en eksisterende side rettes, afhænger prisen af, hvor galt det står til. En gennemgang og rettelse af de ti punkter på en almindelig virksomhedsside ligger typisk på 5.000 til 20.000 kr. En side bygget med en page builder og mange plugins kan være dyrere at rette end at bygge om, og så hører det til i overvejelserne om redesign. Bed om, at det er med i tilbuddet næste gang. Hvad der ellers skal med, står under hvad skal en hjemmeside indeholde.