WordPress support, hjælp og vedligeholdelse til fast pris
Vi holder jeres WordPress-side opdateret, sikker og oppe, tager backup hver dag og hjælper, når noget driller. Også sider, som andre har bygget. Én fast pris pr. måned og ingen binding.
- Fast pris pr. måned
- Også sider, andre har bygget
- Ingen binding
Troels, Jonathan, Simon og Tristan. Jeres direkte kontakt.
Drift uden overraskelser
En WordPress-side skal passes, ellers går den i stykker
WordPress er sikkert og stabilt, så længe det bliver passet. Kerne, tema og plugins får opdateringer hver måned, og de fleste lukker sikkerhedshuller. Springer man dem over, bliver siden langsommere og et let mål. Opdaterer man blindt, kan et enkelt plugin lægge hele siden ned en fredag eftermiddag.
Det er det, vi tager os af. Vi opdaterer på en kopi først, tjekker at siden virker, og tager backup hver dag, så vi kan rulle tilbage på få minutter. Vi holder øje med, om siden er oppe, og får besked, hvis den ikke er. Og når I har brug for en hånd, fordi en formular ikke sender, en side skal rettes, eller noget pludselig ser forkert ud, så skriver eller ringer I til os.
Det gælder også sider, vi ikke selv har bygget. Vi starter med en gennemgang af jeres side, så I ved, hvad den består af, og hvad der bør rettes, før aftalen begynder.
Sådan arbejder vi
Sådan arbejder vi med WordPress support
Ingen bindingsperiode og ingen lange opstartsforløb. I ved hele vejen, hvad der sker, og hvad næste skridt er.
Lad os tage en snak-
Gennemgang og overtagelse
Vi gennemgår tema, plugins, hosting og adgange, retter det mest presserende og fortæller jer, hvad siden består af. Så starter aftalen fra et kendt udgangspunkt.
-
Opdateringer og backup
Kerne, tema og plugins opdateres løbende, testet på en kopi før de går live. Backup hver dag, gemt uden for serveren, så vi altid kan rulle tilbage.
-
Sikkerhed og overvågning
Vi holder øje med, at siden er oppe og ikke er kompromitteret, og får besked med det samme, hvis noget går galt. SSL-certifikat og login-sikring tjekkes.
-
Hjælp og små rettelser
En time om måneden til rettelser og spørgsmål: en tekst, et billede, en formular, der driller. Skriv eller ring, så svarer vi inden for en hverdag.
Det får I
Det, der er med
- Opdatering af WordPress, tema og plugins
- Daglig backup gemt uden for serveren
- Overvågning af oppetid og sikkerhed
- En time om måneden til rettelser og hjælp
- Også sider, som andre har bygget
- Fast pris pr. måned og ingen binding



