Google Ads: annoncer til dem, der søger efter jer lige nu
Vi sætter Google Ads op fra bunden eller rydder op i det, I har: søgeord, annoncer, landingssider og tracking, der viser, hvad hvert klik giver. Og vi optimerer løbende, så budgettet går til det, der sælger.
- Kontoen står i jeres navn
- Rapport hver måned
- Ingen binding
Troels, Jonathan, Simon og Tristan. Jeres direkte kontakt.
Efterspørgsel, der findes
Den bedste annonce er den, der vises for en, der allerede vil købe
Google Ads på søgenetværket er den annoncering, der rammer tættest på købet: Besøgende har selv skrevet, hvad de leder efter, og I betaler kun, når de klikker. Det er derfor, det virker for en tømrer i Aarhus og for en B2B-virksomhed med hele landet som marked. Og det er derfor, det er dyrt at gøre forkert, fordi hvert spildt klik koster penge her og nu.
De konti, vi overtager, har typisk de samme tre problemer: for brede søgeord med for få negative, så budgettet går til søgninger, der aldrig bliver til kunder; annoncer, der sender alle til forsiden i stedet for til den side, der svarer på søgningen; og tracking, der tæller klik, men ikke henvendelser, så ingen ved, hvilke kampagner der faktisk giver kunder.
Vi bygger kontoen om det modsatte: snævre, præcise søgeordsgrupper med annoncer, der matcher søgningen, landingssider, der svarer på den, og konverteringstracking, der tæller det, I lever af. Så kan vi optimere efter pris pr. henvendelse i stedet for pris pr. klik.

Sådan arbejder vi
Sådan arbejder vi med Google Ads
Ingen bindingsperiode og ingen lange opstartsforløb. I ved hele vejen, hvad der sker, og hvad næste skridt er.
Book et uforpligtende møde-
Audit og mål
Vi gennemgår konto, søgeord, annoncer, landingssider og tracking, og aftaler, hvad en henvendelse må koste. Det er målet, resten styres efter.
-
Struktur og tracking
Kampagner og annoncegrupper efter købsintention, negative søgeord fra dag ét, og konverteringstracking via Google Tag Manager med Consent Mode, så tallene holder.
-
Annoncer og landingssider
Responsive søgeannoncer skrevet til hver gruppe, udvidelser, og landingssider, der svarer på søgningen og har én tydelig handling.
-
Løbende optimering
Søgetermer, bud, budgetfordeling og annoncetest, efter hvad tallene viser. Månedlig rapport med henvendelser, pris pr. henvendelse og det, vi ændrer næste måned.
Det får I
Det, der er med
- Kontostruktur bygget efter købsintention
- Søgeordsanalyse og løbende negative søgeord
- Annoncer og udvidelser pr. annoncegruppe
- Konverteringstracking med Consent Mode, der tæller henvendelser
- Landingssider, der matcher søgningen
- Løbende optimering og månedlig rapport i klart sprog



