Indhold
  1. Hvad en konvertering er
  2. Hvad konverteringsoptimering er, og hvad det ikke er
  3. Hvor meget er der at hente?
  4. Det, der typisk er galt
  5. Sådan foregår arbejdet
  6. Hvornår det giver mening
  7. Tjekliste: er der noget at hente?
  8. Kilder

Konverteringsoptimering, på engelsk conversion rate optimization eller CRO, er arbejdet med at få en større andel af de besøgende, I allerede har, til at gøre det, siden er til for: ringe, skrive, booke eller købe. Går andelen fra én til to procent, har I fordoblet resultatet af al jeres SEO og annoncering uden at betale for én ekstra besøgende. Det er den billigste vækst, de fleste virksomheder har liggende, og den, færrest arbejder med.

Her er, hvad konverteringsoptimering er og ikke er, hvad tallene siger om, hvor meget der er at hente, hvordan arbejdet foregår, og hvornår det giver mening at gå i gang. Hvad en god konverteringsrate er, og hvordan I tracker den rigtigt, står i en artikel for sig.

Hvad en konvertering er

En konvertering er en handling, I har besluttet tæller. For en håndværker er det et opkald eller en udfyldt formular. For en klinik en booking. For en webshop en ordre. For en B2B-virksomhed måske en downloadet guide eller et booket møde. Konverteringsraten er andelen af besøgende, der udfører handlingen: 1.000 besøgende og 20 henvendelser er en konverteringsrate på 2 procent.

Jakob Nielsen, der har arbejdet med brugervenlighed siden 1990’erne, definerer det kort som “the percentage of users who take a desired action” og tilføjer det vigtigste forbehold: I skal beslutte, hvad der tæller som besøgende og som handling, og tracke det ens hver gang. Ellers sammenligner I tal, der ikke kan sammenlignes.

Hvad konverteringsoptimering er, og hvad det ikke er

Konverteringsoptimering er en metode, ikke et trick: Mål, hvor besøgende falder fra. Find ud af hvorfor. Ret det. Mål igen. Optimizely beskriver processen i syv trin fra at definere mål over at analysere forløbet og prioritere sider til at teste, implementere og gentage. Det er den samme sløjfe, uanset om siden er en webshop med tusind ordrer om måneden eller en tømrers side med tyve henvendelser.

Det er ikke at skifte knapfarve, selv om det er det, de fleste har hørt om. Det er heller ikke kun A/B-tests; dem kan de færreste danske virksomheder køre, fordi trafikken er for lille til at give et svar. Og det er ikke at presse så mange som muligt til at handle. Nielsen advarer mod at forveksle at maksimere med at optimere: En side, der lokker prisfølsomme kunder til at købe, kan ende med at tjene mindre. Målet er flere af de rigtige kunder, ikke flest mulige klik på en knap.

Hvor meget er der at hente?

Mere end de fleste tror, og tallene er godt dokumenterede:

  • Spændet mellem sider er stort. Unbounce målte i deres Conversion Benchmark Report 2024 på 41.000 landingssider med 464 millioner besøg og fandt en median på 6,6 procent, men med brancher, der spænder fra 3,8 til 12,3 procent, og e-handel på 4,2 procent. Inden for samme branche ligger de bedste sider typisk flere gange over medianen. Forskellen er sjældent trafikken; det er siden.
  • Syv ud af ti kurve bliver forladt. Baymard Institute har samlet 50 studier af kurveafbrydelser og lander på et gennemsnit på 70,22 procent. En del af det er folk, der bare kigger. Men blandt dem, der faktisk ville købe, er de hyppigste grunde ekstra omkostninger, der først dukker op i kassen (40 procent), for langsom levering (20 procent), manglende tillid til at indtaste kortoplysninger (19 procent) og krav om at oprette en konto (18 procent). Alle fire er noget, I selv styrer.
  • Kassen alene kan løfte en webshop med en tredjedel. Samme institut vurderer, at en stor webshop kan hente en stigning i konverteringsraten på 35 procent alene ved at rette de fejl i kasseflowet, de har dokumenteret, og at 64 procent af de førende europæiske og amerikanske webshops har et kasseflow, der er middelmådigt eller dårligere.
  • Hastighed er konvertering. Da Deloitte for Google målte 37 europæiske og amerikanske brands i 30 dage, gav en forbedring på 0,1 sekund i indlæsningstid 8,4 procent flere konverteringer i detailhandel og 10,1 procent i rejsebranchen. Et tiendedel sekund. De fleste danske sider kan vinde et helt sekund eller to.
  • Formularer taber folk på vejen. HubSpots analyse af 40.000 landingssider viste, at antallet af felter betyder mindre end typen: Almindelige tekstfelter koster næsten ingenting, mens store tekstbokse og dropdown-menuer trækker konverteringen markant ned. En kontaktformular med tre felter og en fritekst slår en med ti felter og en rullemenu.

Fælles for tallene er, at det ikke handler om at få flere ind, men om at tabe færre på vejen. Det er derfor, konverteringsoptimering er det første, vi kigger på, når en side har trafik, men ikke henvendelser.

Det, der typisk er galt

De sider, vi gennemgår, taber kunder de samme steder. Ikke avancerede steder, men steder, ingen har kigget på, siden siden blev lavet:

  1. Forsiden siger ikke, hvad I laver. “Vi skaber værdi” i stedet for “Tømrer i Aarhus. Tag, vinduer og tilbygninger.” Besøgende skal på fem sekunder vide, om de er det rigtige sted.
  2. Der mangler en tydelig handling. Ingen knap i heroen, telefonnummeret står kun i footeren, eller der er fem handlinger med samme vægt. Én handling pr. side, øverst og nederst.
  3. Prisen mangler. “Kontakt os for pris” sender halvdelen videre til en konkurrent, der skriver et interval. Også et bredt interval er bedre end intet.
  4. Beviserne mangler. Ingen anmeldelser, cases med navn, ansigter eller garantier. Besøgende tror ikke på jer, fordi I siger det; de tror på jer, fordi andre gør.
  5. Formularen og kassen er for lange. Ti felter, krav om konto, fragtpris, der først vises til sidst. Hvert ekstra trin er et sted at falde fra.
  6. Siden er langsom på mobil. Fem sekunder på en telefon, og en del af de besøgende er væk, før de har set noget. Mål det med hastighedstesten.
  7. Det, der sker bagefter, er uklart. Ingen bekræftelse, intet svar på, hvornår I ringer tilbage. Besøgende udfylder formularen og ved ikke, om det virkede.

Hvad der skal stå på siderne, så de syv ikke sker, står under hvad skal en hjemmeside indeholde.

Sådan foregår arbejdet

  1. Mål rigtigt først. Henvendelser, opkald fra siden, bookinger og ordrer skal tælles som hændelser i jeres analyseværktøj, med kilde. Uden det ved I ikke, hvad raten er, eller om den flyttede sig. Hvordan I læser tallene, står under brugeradfærd.
  2. Find ud af, hvor de falder fra. Hvilke sider får trafik, men ingen handlinger? Hvor i formularen eller kassen stopper folk? Hvad gør mobil anderledes end desktop? Optagelser af sessioner og heatmaps viser det, tallene ikke gør.
  3. Prioritér efter effekt og pris. En liste over fund med et skøn over, hvad hver rettelse kan give, og hvad den koster. De billige ting med stor effekt først: budskaber, knapper, priser, beviser, formularfelter, hastighed.
  4. Ret, eller test. Har siden få tusinde besøg om måneden, retter I det oplagte og tracker før og efter. Har den mere, kan de store ændringer testes som to varianter mod hinanden. Det sidste er det, de fleste forbinder med CRO, og det færreste har trafik til. Hvornår en A/B-test giver mening, står i en artikel for sig.
  5. Mål igen, og fortsæt. Konverteringsrate, pris pr. henvendelse og de sider, der leverer, gennemgås hver måned. Det, der virkede, bliver; det, der ikke gjorde, bliver rullet tilbage. CRO er ikke et projekt, der bliver færdigt. Det er en vane.
De fem trin i konverteringsoptimering som en sløjfe: mål rigtigt, find frafaldet, prioritér, ret eller test, mål igen. Under dem fire tal fra Baymard, Google og Deloitte og Unbounce, og en liste over det, der typisk er galt på en side.
Sløjfen i konverteringsoptimering, tallene for, hvor meget der er at hente, og de seks ting, der typisk er galt. Kilder: Baymard, Google og Deloitte, Unbounce. Illustration i fuld størrelse.

Hvornår det giver mening

Når I har trafik, men for få henvendelser. Når I betaler for besøgende gennem annoncer, og hver procent i konverteringsrate derfor direkte sænker prisen pr. kunde. Når I har en webshop, hvor en forbedring af kassen rammer hver eneste ordre. Og før et redesign: Mange redesigns er dyre løsninger på problemer, der kunne være rettet i den side, man har. Hvornår det er det ene eller det andet, står under redesign af hjemmeside.

Det giver mindre mening, når siden næsten ingen besøg har. Så er det trafikken, der skal arbejdes med først, med SEO eller annoncer, og konverteringsoptimering kommer, når der er nogen at konvertere. Analyse og rettelser kan dog starte fra et par hundrede besøg om måneden; det er kun egentlige tests, der kræver volumen.

Tjekliste: er der noget at hente?

  1. Tracker I henvendelser, opkald og ordrer som hændelser, med kilde? Hvis nej, start der.
  2. Kan en fremmed på fem sekunder se, hvad I laver, og hvem det er for?
  3. Er der én tydelig handling på hver side, øverst og nederst?
  4. Står prisen eller prisens logik på ydelsessiderne?
  5. Er der mindst tre beviser: anmeldelser, cases med navn, ansigter?
  6. Har kontaktformularen højst fire felter, og siger den, hvad der sker bagefter?
  7. Viser kassen fragt og samlet pris, før man skal oprette noget?
  8. Loader siden på under tre sekunder på mobil?

Er svaret nej på to eller flere, er der typisk 20–50 procent flere henvendelser at hente i den side, I har. Hvordan vi arbejder med det, og hvad en gennemgang koster, står under konverteringsoptimering. Hele gennemgangen som tjekliste med 60 punkter står i en artikel for sig.

Kilder

Skrevet af

Tristan Dei Rossi

Ecommerce, Shopify & CRO hos Adbull

Arbejder med webshops i Shopify og med CRO, så flere af jeres besøgende ender med at handle.