Google Tag Manager: al tracking ét sted, styret af samtykke
Vi bygger jeres Tag Manager-container, så alle tags, hændelser og pixels sidder ét sted, affyres efter samtykke og tæller det samme. Dokumenteret, versioneret og uden scripts, der er klistret ind i temaet.
- Henvendelser og ordrer talt rigtigt
- Consent Mode v2 og samtykke
- Fra 7.500 kr.
Troels, Jonathan, Simon og Tristan. Jeres direkte kontakt.
Orden i trackingen
Scripts i temaet, pixels i plugins og tags i Tag Manager er tre steder, det kan gå galt
Google Tag Manager er stedet, hvor al tracking på hjemmesiden bør bo: GA4, Google Ads-konverteringer, Meta-pixel, LinkedIn Insight Tag, Microsoft UET og det, der kommer til. Når det hele sidder i én container, kan det styres af samtykke ét sted, testes før det går live, versioneres og rulles tilbage, og dokumenteres, så den næste, der skal arbejde med det, kan se, hvad der trackes hvordan.
Det, vi oftest overtager, er det modsatte: pixels sat ind af tre forskellige plugins, en GA4-kode i temaet og en til i Tag Manager, der tæller dobbelt, konverteringer, der affyres ved hvert besøg på takkesiden, og tags, der kører, før besøgende har sagt ja. Resultatet er tal, ingen stoler på, og et cookiebanner, der ikke beskytter mod noget.
Vi rydder op og bygger containeren om et fast mønster: et dataLayer, der beskriver det, der sker på siden, triggere bygget på det, tags for hver platform, og Consent Mode v2 med samtykkestyring, der blokerer det, der skal blokeres. Så er der én sandhed, og den kan I se.

Sådan arbejder vi
Sådan arbejder vi med Google Tag Manager
Ingen bindingsperiode og ingen lange opstartsforløb. I ved hele vejen, hvad der sker, og hvad næste skridt er.
Book et uforpligtende møde-
Kortlægning
Hvad trackes i dag, hvor sidder det, og hvad tæller dobbelt eller slet ikke. Vi gennemgår tema, plugins og eksisterende containere, før vi rører noget.
-
dataLayer og triggere
Et dataLayer, der beskriver henvendelser, bookinger, ordrer og de klik, der betyder noget, sendt fra siden. Triggere bygget på det, ikke på klasser og URL-mønstre, der går i stykker ved næste redesign.
-
Tags og samtykke
GA4, Ads, Meta, LinkedIn, Microsoft og hvad I ellers bruger, i én container med Consent Mode v2 og jeres samtykkeløsning som styring. Gamle scripts fjernes fra temaet og plugins.
-
Test, dokumentation og overdragelse
Alt testes i preview og i hver platform, før det publiceres. Containeren dokumenteres, og I får adgang og en gennemgang, så I kan tilføje et tag selv uden at ødelægge noget.
Det får I
Det, der er med
- Én container med alle tags, versioneret og dokumenteret
- dataLayer for henvendelser, bookinger, ordrer og klik
- Consent Mode v2 koblet til jeres samtykkeløsning
- Dobbelte og forældede scripts fjernet fra tema og plugins
- Test i preview og i hver platform før publicering
- Adgang og gennemgang, så I kan arbejde videre selv



