Indhold
  1. Sådan vælger I navnet
  2. Hvad koster det?
  3. Sådan køber I det
  4. DNS: det, der får domænet til at pege de rigtige steder
  5. Sådan flytter I et domæne
  6. Fejl, vi rydder op efter
  7. Tjekliste
  8. Kilder

Et domæne er jeres adresse på nettet, og det er den ene del af hjemmesiden, der ikke kan erstattes. Hjemmesiden kan bygges om, hostingen kan skiftes, leverandøren kan udskiftes. Domænet står på visitkort, i Google og i tusind indbakker, og mister I det, mister I det hele. Derfor er reglen enkel: Domænet står i jeres navn, hos en registrator I selv har adgang til, og det fornyes automatisk med et kort, der ikke udløber.

Her er, hvordan I vælger et godt domæne, hvad det koster, hvordan I køber og flytter det, og de fejl, vi oftest rydder op efter. Det hører sammen med hosting, som er det sted, siden ligger, men det er to forskellige ting, og de må gerne købes to forskellige steder.

Sådan vælger I navnet

  • Virksomhedens navn, hvis det er ledigt. Det er det, folk søger på og husker. “jensenvvs.dk” slår “billig-vvs-aarhus.dk”, også på Google, der siden 2012 har haft et system, der sørger for, at søgeord i domænenavnet ikke giver ekstra kredit.
  • Kort, og til at sige højt. Skal I stave det i telefonen, er det for langt eller for kreativt. Undgå bindestreger, tal og æ, ø og å. De kan bruges, men de giver fejl i mails og links.
  • .dk til danske kunder. Det signalerer dansk virksomhed, og det er det, danskere forventer. Sælger I også i udlandet, så tag .com ved siden af, og lad den pege på .dk, eller omvendt.
  • Køb også varianterne, hvis de er billige: .com, en stavefejl, navnet med og uden bindestreg. 100 kr. om året pr. styk er billigt for at undgå, at en konkurrent eller en svindler tager dem.
  • Tjek, at navnet er frit. Søg på det i Google og i Patent- og Varemærkestyrelsens database PVSonline, før I køber. Et domæne, der ligner et registreret varemærke eller et andet firmas navn, kan I blive pålagt at afgive af Klagenævnet for Domænenavne, der afgør sager efter domænelovens § 25 om god domænenavnsskik.

Hvad koster det?

Et .dk-domæne koster typisk 75–150 kr. om året hos en dansk registrator. Prisen dækker gebyret til Punktum dk, der administrerer .dk, og registratorens pris for DNS, support og administration. Siden 1. juli 2026 administreres .dk-domæner gennem en godkendt registrator. Har I et ældre domæne direkte hos Punktum dk, koster det 72,50 kr. om året inklusive moms, men det skal flyttes til en registrator senest 30. juni 2028; flytningen er gratis hos Punktum dk. .com koster typisk 80–150 kr. Alt derover er enten en pakke med hosting og mail, hvilket kan være fint, eller en overpris. “Premium”-domæner, altså korte eller eftertragtede navne, der allerede er ejet af nogen, handles for alt fra 1.000 kr. til millioner, og det er sjældent pengene værd for en almindelig virksomhed.

Sådan køber I det

  1. Vælg en registrator. Enhver dansk hostingudbyder (Simply, One.com, DanDomain, Curanet m.fl.) og internationale som Cloudflare eller Namecheap. Vælg en, I kan logge ind hos, og hvor I kan ændre DNS selv.
  2. Registrér i virksomhedens navn og CVR, ikke i en medarbejders eller leverandørens navn. For .dk skal registranten bekræfte sin identitet med MitID inden 30 dage. Ellers suspenderes domænet i 30 dage, og er det ikke klaret inden da, slettes registreringen. Det er jer, der skal gøre det, ikke bureauet.
  3. Brug en fælles mail som it@ eller domæne@jeresvirksomhed.dk til kontoen, ikke en persons private. Folk stopper. Adressen skal overleve.
  4. Slå automatisk fornyelse til, og læg et kort på, der ikke udløber det næste år. Sæt en påmindelse en måned før.
  5. Gem login og oplysninger et sted, to personer i virksomheden kan finde.

DNS: det, der får domænet til at pege de rigtige steder

DNS er den opslagstavle, der fortæller nettet, at jeres domæne skal vise hjemmesiden hos én udbyder og sende mails til en anden. De poster, I får brug for, er: A (eller CNAME) peger på hjemmesiden, MX peger på mailen, og TXT bruges til at bekræfte ejerskab (Google Search Console, Microsoft 365) og til at beskytte jeres mail mod forfalskning (SPF, DKIM, DMARC). Det sidste er ikke valgfrit længere: Gmail har siden februar 2024 krævet SPF eller DKIM af alle afsendere, og siden november 2025 har Gmail strammet håndhævelsen med afvisning af mail, der ikke lever op til kravene. Yahoo stiller de samme krav, og Outlook afviser siden maj 2025 mail fra afsendere med over 5.000 mails om dagen uden SPF, DKIM og DMARC. Uden dem lander jeres mails i spam eller slet ikke. Opsætningen står under mail med eget domæne.

I behøver ikke kunne det selv, men I skal have adgang til at ændre det, og I skal vide, hvem der har gjort hvad. Når en leverandør beder om “adgang til DNS”, så giv dem adgang til kontoen med en bruger, I kan slette igen, eller lav ændringen selv efter deres anvisning. Flyt aldrig domænet til leverandøren for at gøre det nemt.

Domænet øverst med tre pile til A/CNAME, der peger på hjemmesiden, MX, der peger på mailen, og TXT til bekræftelser og beskyttelse. Nederst seks regler: i jeres navn, fælles mail, automatisk fornyelse, adgang til DNS, SPF/DKIM/DMARC, og leverandøren får en bruger, I kan slette.
DNS peger domænet de rigtige steder hen. Tre slags poster dækker det meste, og I skal selv kunne ændre dem. Illustration i fuld størrelse.
Posttype Hvad den gør Eksempel
A Peger domænet på hjemmesidens server (IPv4) @ → 203.0.113.10
AAAA Det samme for IPv6 @ → 2001:db8::10
CNAME Gør et navn til et alias for et andet www → jeresvirksomhed.dk
MX Siger, hvor mail til domænet skal afleveres @ → 0 jeresvirksomhed-dk.mail.protection.outlook.com
TXT Tekst, som andre tjenester læser: SPF, DMARC, bekræftelser @ → v=spf1 include:spf.protection.outlook.com -all

Sådan ser en typisk zone ud for en virksomhed med Microsoft 365:

@        A      203.0.113.10
www      CNAME  jeresvirksomhed.dk.
@        MX 0   jeresvirksomhed-dk.mail.protection.outlook.com.
@        TXT    "v=spf1 include:spf.protection.outlook.com -all"
_dmarc   TXT    "v=DMARC1; p=quarantine; rua=mailto:it@jeresvirksomhed.dk"
@        TXT    "google-site-verification=..."

@ betyder selve domænet. Punktummet efter et navn betyder, at navnet er fuldt skrevet ud. Hos de fleste registratorer udfylder man felterne hver for sig og ser aldrig selve filen.

Sådan flytter I et domæne

Skifter I registrator, flytter I domænet med en autorisationskode (AUTH-kode), som den nuværende registrator skal udlevere; for .dk kan I også selv lave koden i Punktum dk’s selvbetjening, og den gælder i 14 dage. Flytningen sker gennem Punktum dk, koster ikke noget hos dem og tager fra minutter til få dage; den nye registrator kan have sin egen pris. Hjemmesiden og mailen bliver ikke påvirket, så længe DNS-posterne følger med. Tag et skærmbillede af alle DNS-poster, før I flytter, og kontrollér dem bagefter. Det er der, det går galt, når det går galt.

Nægter en leverandør at udlevere koden eller at flytte et domæne, der er registreret i jeres navn, kan I klage til Klagenævnet for Domænenavne, der også behandler klager over registratorer. Står det i leverandørens navn, er det sværere, og så er det en forhandling. Det er derfor, det skal stå i jeres navn fra starten.

Fejl, vi rydder op efter

  • Domænet står i bureauets eller en tidligere medarbejders navn. Den hyppigste, og den dyreste at rette, når forholdet er surt.
  • Fornyelsen fejlede, fordi kortet var udløbet, og mailen med advarslen gik til en, der er stoppet. Punktum dk suspenderer domænet i 30 dage og sletter det derefter, og så kan det ende hos andre.
  • DNS hos én udbyder, domæne hos en anden, hosting hos en tredje, og ingen ved, hvem der styrer hvad. Skriv det ned.
  • Mail uden SPF og DKIM. Tilbud, der aldrig kommer frem, fordi de lander i spam.
  • Gamle domæner, der ikke peger videre. Har I skiftet navn, skal det gamle domæne beholdes og omdirigeres til det nye i årevis. Se omdirigering.

Tjekliste

  1. Domænet er registreret i virksomhedens navn og CVR.
  2. Kontoen bruger en fælles mail, og to personer har adgang.
  3. Automatisk fornyelse er slået til med et gyldigt kort.
  4. I kan selv logge ind og ændre DNS.
  5. SPF, DKIM og DMARC er sat op for mailen.
  6. Varianterne (.com, stavefejl) er købt eller bevidst fravalgt.
  7. Alle oplysninger står ét sted, I kan finde om tre år.

Domænet er det første, I skal have på plads, før I bygger noget. Hvad der ellers skal være klar, står under forberedelse til en ny hjemmeside, og hvor siden skal ligge, under hosting. Skifter I domæne eller system, står vi for flytningen med omdirigeringer.

Kilder

Skrevet af

Jonathan Martin Lara

Webudvikling, SEO & Tracking hos Adbull

Designer og udvikler hjemmesider, der er hurtige og nemme at bruge, og arbejder med SEO fra første linje kode.