Webbureau, freelancer eller selv: hvem skal lave jeres hjemmeside?

Der er tre måder at få en hjemmeside på: I laver den selv i et værktøj som Wix, Simply eller WordPress, I hyrer en freelancer, eller I hyrer et bureau. Prisen går fra nul til flere hundrede tusinde, og det er ikke prisen, der afgør, hvad der er rigtigt. Det er, hvor meget tid I har, hvor meget siden skal kunne, og hvem der skal holde den kørende om to år.

Vi er et bureau, så læs det med det forbehold. Men vi siger også nej til opgaver, hvor en freelancer eller gør-det-selv er det rigtige svar, og de tilfælde står her. Priserne er beskrevet nærmere under hvad koster en hjemmeside.

Gør det selv: når siden er simpel, og tiden er der

En enkeltmandsvirksomhed med fem sider, et par billeder og en kontaktformular kan sagtens lave sin egen hjemmeside. Værktøjerne er gode nok, og det, der tager tid, er teksten og billederne, ikke teknikken. Regn med 20 til 40 timer første gang, hvis I ikke har prøvet det før, og det meste af tiden går med beslutninger, ikke med klik.

Det holder op med at give mening, når ét af tre sker: Siden skal gøre noget (booking, betaling, kundelogin), siden skal findes på Google på konkurrenceprægede søgninger, eller jeres tid er mere værd end det, I sparer. En håndværker, der fakturerer 600 kr. i timen, bruger 12.000–24.000 kr. af sin egen tid på en side, som en freelancer eller et mindre bureau kan lave for det samme, og som bliver bedre. Hvad man faktisk kan i de gratis værktøjer, og hvor grænsen går, står under gratis hjemmeside.

Freelancer: når I ved, hvad I vil have

En dygtig freelancer er ofte det bedste køb, der findes: en person, der både designer og bygger, uden bureauets overhead, til en pris, der typisk ligger 30 til 50 procent under et bureau for det samme. Freelanceren passer, når I har en klar idé om, hvad siden skal, kan levere tekst og billeder selv, og har én kontaktperson hos jer, der kan træffe beslutninger.

Risikoen er ikke kvaliteten. Det er kontinuiteten. En freelancer er én person, og én person kan få et fast job, blive syg, få for travlt eller skifte branche. Vi overtager jævnligt sider, hvor freelanceren er forsvundet, og ingen ved, hvor koden, adgangskoderne eller domænet ligger. Spørg derfor altid, før I skriver under:

• Hvem ejer domænet, hostingen og koden, når siden er betalt? Svaret skal være jer.
• Hvad sker der, hvis freelanceren ikke kan tage en opgave om et år? Er der en, der kan overtage?
• Er siden bygget med standardværktøjer, en anden kan arbejde videre i, eller noget, kun freelanceren forstår?
• Hvad koster en times rettelse bagefter, og hvor hurtigt?

Få klare svar, og freelanceren er et godt valg. Få vage svar, og I betaler for det senere.

Bureau: når siden er en del af forretningen

Et bureau koster mere, fordi I betaler for flere mennesker og for, at de er der om to år. Det giver mening, når siden skal skaffe kunder, ikke bare findes. Det vil sige, når den skal rangere i Google, konvertere besøg til henvendelser, trackes og forbedres løbende, og hænge sammen med annoncer og nyhedsbreve. Så er hjemmesiden ikke et projekt, der bliver færdigt. Den er en del af salget, og den skal passes af nogen, der kan se tallene.

Et bureau giver også mening, når I ikke selv ved, hvad siden skal. En freelancer bygger det, I beder om. Et godt bureau spørger først, hvad siden skal opnå, og siger fra, når det, I beder om, ikke fører derhen. Det er den del af prisen, der er sværest at se på tilbuddet, og den, der oftest gør forskellen.

Det, I skal være opmærksomme på, er bureauer, der bygger alt i den samme skabelon, låser jer til deres egen platform, eller sælger “SEO-pakker” uden at kunne vise, hvad de består af. Spørg om at se tre sider, de har lavet, og kør dem gennem hastighedstesten. Det tager fem minutter og siger mere end et pitch.

Sådan vælger I

Svar på fire spørgsmål, og valget giver sig typisk selv:

1. Skal siden skaffe kunder, eller skal den bare findes? Findes: selv eller freelancer. Skaffe kunder: freelancer med SEO-erfaring eller bureau.
2. Ved I, hvad den skal indeholde? Ja: freelancer. Nej: bureau, eller start med tjeklisten.
3. Hvem retter den om et år? Jer selv: siden skal være bygget i noget, I kan redigere i. Leverandøren: vælg en, der stadig er der.
4. Hvad er jeres tid værd? Gang timeprisen med 30. Er tallet højere end et tilbud fra en freelancer, så lad være med at gøre det selv.

Det, der gælder uanset hvad

• I ejer domænet. Det skal stå i jeres navn hos registratoren, ikke i leverandørens. Det er den ene ting, der ikke kan forhandles om.
• I har adgang til alt. Hosting, WordPress-login, Google Search Console, Analytics. Få adgangskoderne, før den sidste regning betales.
• Siden skal kunne trackes. Uden Search Console og Analytics, sat op med cookiesamtykke, ved ingen, om den virker.
• Hastighed og tilgængelighed er ikke tilvalg. Bed om, at siden er hurtig og består Core Web Vitals, og at den er bygget efter tilgængelighedskravene, som er lovpligtige for de fleste webshops og gør siden bedre for alle. Det er billigere at bygge rigtigt end at rette bagefter.

Tjekliste, før I skriver under

1. Domænet står i jeres navn.
2. Tilbuddet siger, hvad der er med, og hvad der koster ekstra: tekst, billeder, SEO, drift.
3. I har set tre sider, leverandøren har lavet, og kørt dem gennem hastighedstesten.
4. I ved, hvem der retter siden bagefter, og hvad det koster i timen.
5. Siden bliver bygget i noget, en anden kan overtage.
6. Der er aftalt, hvem der leverer tekst og billeder, og hvornår.

Det er de spørgsmål, vi selv stiller, før vi afgiver et tilbud, og de står i den rækkefølge, vi stiller dem i. Hvordan et forløb ser ud hos os, og hvad en designskitse er, står under webudvikling.